Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Pathos, som man ikke finder hos Goethe. Alt
hvad han har skrevet er sjælfuldt, inderligt og
brændende sandseligt, og Formen dog i de bedste
Værker fast og uden Ornamenter. Kleist er
Tydsklands Mérimée, og et Studium af hans
Eiendommelighed vil vise os, hvad den tydsk-romantiske
Aandsretning kunde gjøre ud af en Mérimée. Vi
ville see, hvorledes den bestemte præcise Form i
hans Geni gjennembrydes af det romantisk-poetiske
Vanvid. Hvad vi her især maae agte paa er den
Maade, hvorpaa denne inderst inde saa energiske
Digter kommer til at fremstille den dramatiske
Charakter. Da jeg skildrede Dem Romantikernes
Psychologi, viste jeg, hvorledes de ved
at udstykke Individualiteten kom til at lægge
Hovedvægten paa Alt, hvad der sprænger dennes
Form: Drøm, Hallucination og Afsind. Det, der
adskiller Kleists Charakterer fra Romantikernes
øvrige, er at de Intet have af det Udviskede eller
Svampede, som betegner dem; men hvad der er
fælles for dem og de andre, det er det
Pathologiske i Grundpræget. I enhver Lidenskab
griber Kleist det Træk, ved hvilket den røber sin
Familielighed med den fixe Idee eller det
villieløse Afsind, i enhver nok saa kraftig Aand jager
han sin Sonde ned i det syge Punkt, hvor
Aanden taber sit Herredømme over sig selv:
Somnambulisme, dyrisk Betagethed, Distraction, Feighed
under Dødsangst. Tag en Lidenskab som Elskov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
