Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den er ganske vist ikke af rent rationel Natur,
men den har en Side, fra hvilken den kan sees
i Sammenhæng med Fornuft og Aand. Derfor
skildrer Kleist den gjennemgaaende og med
beundringsværdig Energi som rent pathologisk, som
Mani. Da Käthcken v. Heilbronn første Gang
seer Graf Wetter v. Strahl, taber hun i samme
Øieblik Alt, hvad hun har i Hænde, Bakken
med Forfriskninger, Vin og Bæger og styrter
ligbleg med Hænderne foldede ned for ham paa
sit Ansigt, som om Lynet havde ramt hende.
Greven siger hende et venligt Ord og bereder
sig kort efter til at ride bort; da hun fra sit
Vindue seer ham stige til Hest, springer hun, for
at følge ham, fra Vinduet 30 Fod ned paa
Gadens Stenbro og brækker begge sine Ben. Sex
Uger ligger hun i Feber. Neppe helbredet reiser
hun sig, samler en Bylt og flygter fra sit Hjem
for at opsøge Greven og følge ham «i blind Hengivelse
fra Sted til Sted, ledet alene af Straalen fra hans
Aasyn, der som et femtraadet Toug har slynget
sig om hendes Sjæl, paa nøgne Fødder, udsatte
for enhver Flintesten, med den korte Kjole, der
dækker hendes Lænder, flagrende i Vinden, uden
anden Skjærm end en Hat af Straa mod Solens
Stik og Uveirets Vrede. Hvorhen hans Fod
vender sig, gjennem Kløfternes Taage, gjennem øde
Egne, som Solen svider, gjennem sammenvoxede
Skoves Mørke, skrider hun som en Hund, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
