Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forestillinger i Sjælen, og som, selv et Mirakel,
ved en Cherubs Hjælp udfører Mirakler, er drevet
ud over det Naturliges og Sundes Grændser. Jeg
negter ikke, at der dog er noget Skjønt deri.
Det har tilfredsstillet Kleist, der nærede en saa
brændende Afsky for Phrasen, at fremstille en
elskende Kvinde, hos hvem Alt det var Sandhed
og Virkelighed, der hos andre elskende Kvinder
kun er Phraser. At see ham og elske ham var
Et — at følge den Elskede Jorden over — at være
ham mere hengiven end en Hund — at gaae i Ilden
for ham: Det er velgjørende at see alle disse
Phraser blive til Virkelighed her. Men dog hører
det Alt til Pathologien. Hertil kommer den
romantiske Motivering. Käthchen forfærdes ved
Synet af Greven, fordi hun en Nat har seet ham
i et Drømmesyn. Men medens dette Drømmesyn
staaer paa, ligger Greven dødssyg af Typhus,
udstrakt som et Lig i sin Seng. og det forekommer
ham selv, som om han træder ind i Käthchens
Kammer. Hendes Syn og hans Drøm svare Punkt
for Punkt til hinanden, saa Greven, da han
erfarer Sammenhængen, med Angst maa udraabe :
Nu staaer mig bi, I Guder! jeg er dobbelt !
En Aand jeg er og vandrer om ved Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
