Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kleists herlige Drama, maaskee Romantikens
ypperste, «Prindsen af Homburg», i hvilket alle de
vigtigste Charakterer staae som meislede ud i Sten.
Repliken er kraftig og klar, hvert Ord præget som
en Medaille. De kjender Stykkets Sujet, i ethvert
Fald af Heibergs Kritik: Den unge Feltherre bryder
Disciplinen og seirer, efter at have ført Kampen
paa en Maade, der er ham forbudt i hans Instrux.
Kurfyrsten fælder Dødsdommen. I den Tro, at
den aldrig vil blive exeqveret, tager den unge
Helt den som en Formalitet, men overrumples, da
han seer, det er Alvor, saa pludseligt af Dødsangst,
at han paa den mest uværdige Maade tigger om
sit Liv. Stykkets Værd beroer paa den Genialitet,
hvormed den indre Bevægelse er skildret, i
Kraft af hvilken han bliver sig selv igjen, og
fordrer Dødsstraffen som sin Ret. Men atter her
er det Aandens Natside, som er grebet. Prindsen
er nervøs, syg og distrait. Ved Stykkets
Begyndelse gaaer han i Søvne. Ved Stykkets Slutning
realiseres hans Vision. Han overtræder Ordren,
ikke som Manlius Torquatus’s Søn af Ungdomsovermod
og krigerisk Begeistring, men fordi han,
som i sin nervøse Distraction har Hovedet fuldt
af Drømme, da Instruxen bliver dicteret, Intet
hører og altsaa slaaer til i Blinde.
Man seer af Kleist’s Levnetsløb, hvor levende
Schubert’s Bog «Die Nachtseite der Naturwissenschaft»
har sysselsat ham. Denne Bog, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
