Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og derfor tiltaler han da ogsaa Alkmene
gjentagne Gange med Ordet: Du Hellige!
Du bist, du Heilige, vor jedem Zutritt
Mit diamant’nem Gürtel angethan.
Auch selbst der Glückliche, den Du empfängst,
Entlässt dich schuldlos noch und rein ...
Müller udgav Stykket med en begeistret og
mystisk Fortale. I et af sine Breve til Gentz
skriver han: «Hartmannn har malet et stort,
herligt Billede, «De tre Marier ved Graven», hvilket
tilligemed Amphitryon forkynder mig en ny Tid
for Kunsten. Amphitryon handler jo ligesaagodt
om den hellige Jomfrues ubesmittede Undfangelse
som om Kjærlighedens Hemmelighed overhovedet».
Ja ogsaa Goethe følte det og sagde: «Stykket
indeholder intet Ringere end en Omtydning af
Mythen i christelig Retning, Marias Overskyggelse
af den hellige Aand.»
De seer saaledes, at det ikke er en Grille
af mig, naar jeg mener at kunne see det Natlige
i Naturen og det Natligt-mysteriøse i Religionen
gjennembryde Charakteren og Kunstformen hos
denne Romantikens første Dramatiker. [1]
[1] Hvor dybt denne Tendents til det Mystisk-sensuelle
gaaer, kan her som overalt sees af den Hyppighed,
hvormed det aabenbarer sig hos de forskjelligste
Forfattere. I Achim v. Arnims ypperste Arbeide:
„Armuth, Reichthum, Schuld und Busse der Gräfin
Dolores“ (1810) foregaaer Grevindens Forførelse paa
følgende Maade: Marchesen anstiller sig, som om
han i en Vision seer Guds Moder. „Han sagde, at
han saa Guds Moder, der trykkede Dolores til ham
og holdt en Krands af Roser over hende med de
Ord: Følg mig efter! — Dolores trykkede sig
forskrækket ind til ham og mente, hun blev trykket op
imod ham; hun følte hans Aande og mente, det var
den guddommelige Aande, og raabte: Jeg føler hende,
jeg føler hendes Aande; den er hed som Orienten og
som en Moders Kjærlighed. — Ved disse Ord raabte
han: „Og jeg er hendes Søn“ og styrtede krampagtigt
hen over Grevinden. Allerede ofte havde han talt til
hende om en vidunderlig Fornyelse af den hellige
Mythe.“ — Vi have den moderne Bevidstheds Dom
over denne Mystik i Paul Heyses mesterlige Roman
„Kinder der Welt“ (Lorinser).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0334.html
