Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
møder ham her, som han ikke kan forklare. Mine
Tilhørere, det er os, som volder ham den. Han
finder, at i Danmark alene blandt de protestantiske
Lande leve Fyrsterne efter Reformationen ligesaa
længe som før den. «Danmark synes i Kraft af
en eller anden skjult, men sikkert for Nationen
hæderlig Grund, ikke at have undergaaet denne Lov
om Regjeringstidens Forkortelse.» (Pag. 383.)
Den energiske Forsvarer af Fortidens System
kunde i Slutningen af sit Liv endelig ikke dye
sig for at give den store Miskjendte, Inqvisitionen,
en Æresopreisning. Det skete i «Lettres à un
gentilhomme russe sur l’inquisition espagnole». Han
forsøger i denne Bog af al sin Magt at vaske de
Sorte saa hvide som muligt, men man maa ved
Læsningen mindes det dybsindige Ord, som den gamle
Tiger siger i Indernes Hitopadesa: «Ligefuldt —
ligefuldt, siger Tigeren, er det Rygte, at Tigrene æde
Mennesker, svært at gjendrive.» Han oplyser
her førsten stor Mængde Usandheder, der ere blevne
sagte om Inqvisitionen, og viser, at den aldeles ikke
var nogen geistlig, men en verdslig Domstol. Det
Parti af Bogen, der har Interesse for os, er
imidlertid det, hvor han forsvarer Inqvisitionens
Bedrifter. Han siger: I Spanien og Portugal som
andensteds lader man ethvert Menneske i Fred,
der holder sig rolig; hvad den Uforsigtige angaaer,
der dogmatiserer eller forstyrrer den offentlige
Orden, da kan han kun beklage sig over sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
