Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Den moderne Sophist, der i Mag converserer i
sit Cabinet, bryder sig lidet om, at Luthers
Argumenter have frembragt Trediveaarskrigen; men
de gamle Lovgivere, der vidste, hvad disse
ulykkesvangre Lærdomme alt kunde koste Menneskene,
straffede saare retfærdigt med Døden en Forbrydelse,
der var istand til at ryste Samfundet i dets
Grund og at bade det i Blod.» «Det er i Kraft
af Inqvisitionen, at der i de sidste 300 Aar har
været mere Lykke og Ro i Spanien end i det
øvrige Europa.»
Foran dette Skrift har de Maistre sat et
Citat, der lærer, at alle store Mænd have været
intolerante, og at man maa være det. «Hvis man
paa sin Vei, har Encyclopædisten Grimm sagt,
møder en skikkelig Fyrste, saa bør man prædike
Tolerance for ham, for at han kan gaae i Snaren,
og det knuste Parti faae Tid til at reise sig ved
den Tolerance, der tilstaaes det, og saa knuse
sin Modstander, naar Touren kommer til det at
herske. Derfor er Voltaires Prædiken, der vaaser
om Tolerance, en Prædiken, som kun passer for
Tossehoveder og dem, som lade sig narre, eller
for Folk, der slet ingen Interesse have i Sagen.»
Heri skjuler sig en grov Sophisme. Det seer
et Barn, at enhver sand Lidenskab umuliggjør
Tolerance. Men er derfor Voltaires Princip en
Løgn? Nei, Knuden løses let og simpelt. I
Theorien gjælder Intolerancens Princip, i Praxis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
