Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Louvre, som han fra Tribunen havde for Øie,
«det samme», raabte han, «fra hvilket en fransk
Monarch, der blandede de verdslige Interesser
med Religionens aandelige Interesser, affyrede
den Arquebuse, der gav Signalet til
Bartholomæusnatten». Og dog bøiede man atter denne
Gang af og gik udenom Sagen, idet man erklærede,
at Religionens Majestæt og den Ærefrygt,
man skyldte den, ikke tillod, at den blev
Gjenstand for en Forhandling. Hele Høire afholdt
sig fra at stemme, og en Protest blev
ovenikjøbet nedlagt, underskrevet af 297 Medlemmer,
hvoraf 144 af Kleresiet. Man var vaklende og
sagde sig selv imod. Adelen, der 100 Aar før
havde tiljublet Ludvig d. 14de Bifald, da han
tilbagekaldte det Nantiske Edict, var gjennem
Paavirkningen af det 18de Aarkundredes
Litteratur bleven saaledes omstemt, at den, da den
forhandlede som Stand, i rent Voltairisk Aand
havde udtalt sig for almindelig Tolerance; men
dog havde den ligesom uvis tilføiet, at den
katholske Kirke burde være Folkekirke. Borgerstanden,
der tildels var jansenistisk og derfor i Virkeligheden
langt mindre frisindet, havde som Stand
udtalt sig paa lignende undvigende Maade. Men
efter at Nationalforsamlingen var traadt sammen,
var Standpunktet principielt et saa bestemt, at
enhver Uvished i Grunden forud var udelukket.
Thi et af Forsamlingens første Skridt er som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
