Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekjendt Erklæringen af Menneskerettighederne,
og imellem disse Menneskerettigheder er
udtrykkelig Frihed til at tænke selv i religiøse
Anliggender stillet. Artikel 10 i Erklæringen lyder
nemlig: »Ingen bør foruroliges for sine Meningers,
end ikke for sine religiøse Meningers Skyld,
forudsat at hans Tilkjendegivelse af disse ikke
forstyrrer den lovlige Orden». Paven svarede
med at betegne denne Frihed som «en monstruøs
og vanvittig Ret, der kvæler Fornuften» (sic),
og hermed skulde det synes som om de to Leires
Stilling til hinanden var bestemt.
Man sporer, hvorledes Situationen klarer
sig, da Talen i den constituerende Forsamling
kommer paa Tolerancen. I Forslaget til
Erklæringen af Menneskerettighederne var en Artikel
formuleret saaledes: «Gudsdyrkelsen hører under
Politiet; følgelig tilkommer det Samfundet at
regulere den, at tillade een Cultus og forbyde en
anden». Mirabeau angriber denne Artikel paa
det Voldsomste:
«Jeg vil ikke præke Tolerance, siger han.
Den mest uindskrænkede Religionsfrihed er i mine
Øine en saa hellig Ret, at Ordet Tolerance som
Udtryk for den næsten selv synes mig tyrannisk,
da selve Existentsen af en Autoritet, der har
Magt til at tolerere, altsaa ogsaa til ikke at
gjøre det, er et Attentat paa Tankens Frihed».
I et følgende Møde gaaer han videre endnu:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
