Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tage Sakramentet af en Præst, der havde aflagt
Ed til Regjeringen, at de Børn, som de af disse
Præster Viede fik, vare at betragte som Bastarder,
ja at Guds Forbandelse hvilede over ethvert
saadant Barns Vugge. Snart blev en constitutionel
Præst forfulgt med Stenkast i Kirken,
snart en anden hængt i Chorets Lysekrone. De
Kirker, Nationalforsamlingen havde ladet lukke,
bleve aabnede med Øxeslag. I enkelte Departementer
droge morderiske Bander af Pilegrimme
anførte af Præster over Markerne med Geværer
og Spyd i Haanden. Værst gik det dog til i
Bretagne. Naar der den simple Bonde var gaaet
mange Mile fra sit eget Sogn for at høre en
rigtig ɔ: ubeediget Præst og saa ved sin
Hjemkomst saae en halv Snees af sine Byesbørn gaae
ud af sin egen Kirke efter i al Mag at have hørt den
nysankomne Præst, var hans Had saa levende,
at han troede sig berettiget til enhver Voldsomhed,
hvortil han blev ophidset fra kirkelig Side.
Da nu den lovgivende Forsamling traadte
sammen, var der ingen Stænder mere. Adelen
havde emigreret, og den høiere Geistlighed
anraabte i Exilet om de fremmede Hoffers Bistand.
Den lavere Geistlighed var fanatisk contrarevolutionær
og ophidsede den uvidende Mængde mod
Friheden. Det Sprog, som nu føres i Forsamlingen,
er himmelvidt forskjelligt fra det tidligere.
Den staaende Anklage mod Religionen er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
