Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naivt formulerede, at den ikke stemmer med
Constitutionen, og imod Geistligheden, at den
udelukkende gaaer ud paa at faae sine Eiendomme
og sit Gods tilbage. Præsternes Løgne og
Voldsgjerninger have irriteret Stemningen til det Yderste.
Hvis et Par forsonlige Stemmer lade sig høre
som Digteren André Chénier’s, der ytrede, at
Præsterne ikke forstyrre Staten, naar den ikke
beskjæftiger sig med dem, eller som Talleyrand’s,
der sagde, at da ingen Religion var en Lov,
burde heller ingen Religion være en Forbrydelse,
saa er det dog nu den Voltaireske Indignation,
der for lang Tid alene har Ordet.
Denne Tid er Girondinernes Periode, og Girondinismen
er det historiske Udtryk for Voltaires
Aand. Girondineren er Individualist til det Yderste,
liberal i dette Ords moderne Forstand, det vil
sige, at han gjør det fra Samfundet udskilte
Individ og dets Fornuft til eneste Dommer over
dets Omgivelser og sig selv. Den individuelle
Fornuft føler sig ikke opfordret til at vise
Samfundsreligionen og dens Bærere noget Hensyn.
Girondinernes berømte Fører Vergniaud redigerer
en Proclamation, hvori det hedder: «Oprørske
Præster forberede en Reisning imod Constitutionen,
disse Despotismens frække Drabanter
anraabe alle Troner om Guld og Soldater for at
gjenerobre Frankrigs Scepter.» Som Minister
for det Indre siger Roland: «Oprørske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
