Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyklerske Præster, der dække deres Planer og
Lidenskaber med Religionens hellige Slør, betænke
sig ikke paa at ophidse Fanatismen og væbne
deres vildledte Medborgere med Intolerancens
Sværd.» Ja paa Forslaget om at landsforvise
Præsterne taler Vergniaud halvt i Spøg, halvt i
Alvor, som kunde man ikke være bekjendt at
tilfoie Udlandet et saadant Onde, som man
afstedkom ved at sende det denne Present. «I
Almindelighed, siger han, gives der ikke noget
mere Umoralsk end at sende et Nabofolk de
Forbrydere, for hvilke et Samfund vil befrie sig
selv.» Han trøster sig imidlertid med, at de
ville blive modtagne som sande Helgene i Italien
og «at Paven i den Foræring af saamange levende
Helgene, som vi sende ham, vil see et beskedent
Forsøg paa at udtrykke vor Erkjendtlighed for
alle de Arme, de Ben og de Reliqvier af døde
Helgene, hvormed han gjennem Aarhundreder saa
rigeligt har betænkt vor fromme Lettroenhed.»
Ja, tilføier Grirondineren Isnard, den senere
Præsident for Conventet: «Lad os sende disse
Pestbefængte til Roms og Italiens Lazarether.»
Han udvikler, at naar en Præst er fordærvet, er
han det aldrig halvt, at det at tilgive Forbrydelsen
er det Samme som at deltage i den, at der maa
gjøres en Ende paa Tingenes Tilstand som den
er, og at det er Revolutionens Fjender, der selv
tvinge den til at knuse dem. Han udraaber for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
