Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjenstand for lige saa mange Knæfald som Guden
Apis ... vi have ikke Lov til at ærgre os over
alle disse Dumheder, vi, som saa længe i vor
Enfoldighed have ladet os narre til at troe
«que l’on gobait un dieu comme on avale un
huître». Hos Cordeliererne gik Loustalots
indflydelsesrige Avis «Les révolutions de Paris» fra
Haand til Haand. I Fasten 1792 stod der i
Anledning af Markedsløierne at læse i den: «Paa
den Tid, da der var en herskende Religion i
Frankrig, taalte de kronragede Gjøglere ingen
Concurrence i den stille Uge. Det var dengang
kun dem tilladt at give Forestillinger. Nu er
Concurrencen fri. Naar Taskenspilleren imidlertid
stiger op paa sin Fjællebod, er han klædt i et
pudserligt Hovedtøi og en Mantille, som gjør ham
bemærket i Folkemængden udenom ham; men naar
Forestillingen er tilende, tager han Costumet af.
Præsten derimod fortsætter sin Rolle udenfor
Scenen og beholder til daglig Brug Masken paa ...
Naar ville de rødme over at være Menneskeslægtens
Harlekiner?» Fra nu af bliver den staaende
revolutionære Benævnelse af Præsterne Theophager
(ɔ: Gudspisere). Kort efter bringer samme Blad
en Artikel, hvori det foreslaaes at anvende samme
Forholdsregel mod Præsterne som Johanne af Neapel
indførte for berygtede Fruentimmer: «Man bør
indelukke dem i et Hus, hvor de saa kunne præke
og bede, saa meget de have Lyst til, for dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
