Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komme og besøge dem; men det forlades dem at
gaae ud, for at de ikke skulle forpeste Befolkningen.»
Dette skreves i April. I Marts havde
den lovgivende Forsamling i den forøvrigt
menneskekjærlige Hensigt at skaane de Dødsdømte
for enhver Art physisk Tortur vedtaget en vis
Maskine til Udførelsen af Dødsdomme, som først
blev forsøgt paa Lig, men som snart blev bragt
i Anvendelse paa de Levende. Den tik Navnet
Guillotine, og man foler noget af dens skarpe
Stil i den sidst anførte Artikel. Voltaires Vin
er her bleven til Galde og Gift.
Overfor Cordelierernes Club stod Jacobinernes
med meget forskjellig Charakter. Dens Aandsretning
var tung, alvorlig og pedantisk. Den
stillede sig under Rousseaus Auspicier som
Cordelierernes under Voltaires. Den var organisatorisk
og formalistisk, derfor følte uafhængige
Naturer som Camille Desmoulins eller fremfusende
Naturer som Danton sig ikke hjemme i den.
Jacobinernes første Program var rent Rousseausk:
Kjærlighed til Lighed, Had til Fortidens conventionelle
Uligheder, hertil kom kold og beregnet revolutionær
Fanatisme, Herskesyge og paa Bunden af det
Alt Kjærlighed til Reglen, det vil sige til
Samfundets Ordning efter Rousseaus Principer.
For den, der betragter de historiske Phænomener
litterært, er i Revolutionens Historie intet
mere Paafaldende end den Klarhed, hvormed alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
