Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Handlende og Optrædende føre deres Ytringer
eller Handlinger tilbage til det 18de Aarhundredes
Litteratur. Man skulde sige, at de ikke
aspirerede til anden Ære end den at omsætte
færdige Theorier i Praxis. Ved Mirabeau’s Grav
blev det sagt til hans Hæder, at han om
Philosopherne havde ytret: «De have skabt Lyset,
jeg vil skabe Bevægelsen,» og der gives knap
en Passus i «Le contrat social», der ikke
under Revolutionen enten er gaaet over i en Lov,
eller i en offentlig Erklæring, eller i en
Avisartikel, eller i en Tale i Nationalforsamlingen,
eller endelig i Republikens Constitution.
De vigtigste af dens Definitioner (Magten
som udstrømmende fra Folket, Loven som
Product af den almindelige Villie) forekomme
ordlydende i Erklæringen af Menneskerettighederne.
Saasnart hos Jacobinerne Associationstanken dukker
op, føre de den øieblikkeligt tilbage til Rousseau
og bruge alle hans Stikord. I en Artikel i «La
bouche de fer» skriver Abbed Fauchet: «Sublime
Rousseau! følelsesfulde og sanddru Aand! Du
er en af de første, der har forstaaet Retfærdighedens
evige Orden. Ja ethvert Menneske har
Ret til Jorden og bør have til Eiendom, hvad
han behøver til sin Existents. I den associative
Pagt, der ifølge Naturens og Billighedens
souveraine Decreter skaber et Folk, giver Mennesket
sig helt hen til sit Fædreland og modtager sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
