Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troesbekjendelse» sagt, at hvad enten Materien
er evig eller skabt, om der er et passivt Princip
eller ikke, er saa meget dog vist, at Alt er Et
og forkynder en eneste Intelligents, og han havde
tilføiet: «Dette Væsen, som vil og som kan, som
selvvirksomt bevæger Universet og ordner alle
Ting, det kalder jeg Gud.» Robespierre skriver
i 1792: «Jeg afskjær saa meget som Nogen alle
de ugudelige Sekter, der dække Ærgjerrighed.
Fanatisme og alle Lidenskaber med den Eviges
Navn, som har skabt Naturen og Menneskeheden.
Men det er langt fra mig at sammenblande ham
med hine Imbecile, som Despotismen har brugt
til Redskaber. At anraabe Forsynet og udtale
Ideen om et evigt Væsen, der væsenligt indvirker
paa Nationernes Skjæbne og som paa en
ganske særegen Maade synes mig at vaage over
den franske Revolution, det er ikke et tilfældigt
Indfald at mig, men mit Hjertes Trang, Ytring af en
Følelse, der er mig nødvendig, og som i Forsamlingen,
hvor jeg er overgivet til enhver Art Lidenskaber
og usle Intriguer og omringet af saa
talrige Fjender, til enhver Tid har holdt mig
opreist. Hvorledes havde jeg, ene med min Sjæl,
kunnet staae mig i Kampe, der udfordre mere
end menneskelig Kraft, ifald jeg ikke havde
hævet min Sjæl til Gud!» Ord som disse tillade
ingen Tvivl om, at hans Religiøsitet var oprigtig,
og bestandig beraaber han sig paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
