Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Mine eller endog blot at drage et Smil lod
lian hele sin Overkrop blotte og først Issen, saa
Brystet, saa Stedet mellem begge Skulderblade,
saa disse selv og begge Armleddene salve. Man
føler Fremskridtet siden Keiserdømmets Dage.
Alt hvad der stod i Forbindelse med Gjenoprettelsen
af den geistlige Myndighed og Grjenindsættelsen
af den katholske Cultus, stod i saa
skjærende en Strid med de Sæder og Ideer, som
ved Revolutionen vare blevne de herskende i
Frankrig, at man ved slige Ceremonier neppe kunde
troe sine egne Øine; Usandsynligheden af, at de
foregik, syntes saa stor, at man ikke kunde
overtale sig til at tage dem for Alvor. Jeg anfører
som Bevissted Ord af et Øienvidne og et saadant,
som visselig ikke kan ansees for forudindtaget
mod Religionen, nemlig de Pradt, Erkebiskop
af Malines. Han siger: «Hvis et eneste Menneskes
Latter havde givet Signalet, stode vi i Fare
for at geraade ind i de homeriske Guders
uudslukkelige Latter. Her laa Skjæret, hvorpaa man
kunde strande. Lykkeligvis havde Politiministeren
Fouché sørget for Alt, og Paris beholdt, takket
være ham, sin alvorlige Mine». [1]
Kunde i Virkeligheden Noget være mere burlesk
end den Situation, der nærmest har givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>