Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning til dette Udsagn: Pavens Besøg i
Paris. En Pave i Paris! det var, siger Erkebispen,
en kilden Historie efter Alt, hvad der i de sidste
15 Aar var foregaaet der og midt iblandt «en
lystig og af Philosophien endnu stærkt paavirket
Befolkning.» For at afholde Paven fra at reise,
havde man endnu i sidste Øieblik lagt de fornævnte
Proclamationer fra Ægypten frem paa hans
Bord. Men det var for sent til at rokke hans
Beslutning. Man stille sig blot Sammenkomsten
mellem de to Magthavere levende for Øie. Napoleon
begav sig til Fontainebleau for at tage Paven
imod. Efter at de første Høfligheds- og
Hjertelighedsytringer vare udvexlede, kjørte de begge
til Slottet i samme Vogn. Glæden straalede ud
af Napoleons Ansigt, og da han steg op ad Trappens
Trin med Paven i Haanden, syntes ethvert
af hans usædvanligt livlige Øiekast at sige:
«Seer I mit Bytte, jeg har ham.» Ved en pudserlig
Uagtpaagivenhed aabnedes Festtoget af en
Afdeling Mameluker til Hest. Skuet af disse
muhamedanske Rytteres mørkebrune Ansigter
hensatte En i Phantasien til Mekka. Man skulde
snarere troe, at det var en muhamedansk end en
Christen Ypperstepræst, som holdt sit Indtog.
Selve Pavens Ansigt røbede den Forlegenhed, han
følte over paa een Gang at være hensat i et
Verdenshjørne, hvor Alt var ham nyt. Man saa
godt, at hans Fod, skjøndt den blev kysset af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
