Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgerne for Statens.» [1] Selv om man nu har en
meget udpræget Uvillie mod Sætninger af denne
Art, har man dog den Sympathi med disse
Indsigelser, som en moderne Tankegang kan vente.
Hin Tids Opposition imod Rousseau er derimod
grundet ikke paa Tanke eller Fornuft, men paa
den rene Autoritetstro, og den er tilmed af saa
uredelig Art, at den altid opsøger en eller anden
løsreven Sætning af Rousseau, som læst med god
Villie lader sig forstaae, men som paa Grund af
sin forvovne Form temmelig let lader sig gjøre
til Vanvid.
Bonald haaner f. Ex. Rousseau, fordi han
har sagt: «Et Folk har altid Ret til at
forandre sine Love, selv sine bedste; thi dersom det
vil skade sig selv, hvo har da Ret til at
forhindre det deri.» Sætningen er uforsigtig, men
den forekommer mig rigtig; den godkjender i
Virkeligheden ikke Tilbageskridtet, den afviser
kun den fremmede Indblanding, der vilde gribe
det som Paaskud, og man føler sig pinligt
overrasket, naar man seer, at Aarsagen, hvorfor
Bonald er saa forbitret paa disse Ord, er den, at
det er Gud, ikke Folket, hvem Lovgivningsmagten
tilhører.
Man angriber dernæst med megen Ild og
Heftighed Rousseau’s Samfundsbegreb. Det lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
