- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
106

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig forstaae, at Rousseau med Blikket rettet
paa det Samfund, han havde for Øie, kunde
komme til at indbilde sig, at et Samfund
overhovedet kunde undværes; men denne Vildfarelse
i Forening med hans Phantasteri om en tabt,
lykkelig Naturtilstand, havde ført ham til
Sætninger som denne: «Mennesket er født godt og
Samfundet fordærver det» og til det komiske
Paradox, som gaaer igjen i alle Bøger fra
Restaurationstiden, gjennemboret af saamange
Argumenter, som der gaaer Naale i en Naalepude: «Det
Menneske, som tænker, er et fordærvet Dyr.»
Paa saadanne Punkter har Angriberen da i
Reglen let Spil.

I sin Ivren mod Samfundet lod Rousseau sig
forlede til at sige: «Samfundet følger ikke af
Menneskets Natur. — Alt, hvad der ikke ligger
i Naturen, fører Ulemper med sig, og det
borgerlige Samfund mere end alt det Øvrige.»
— «Samfundet!» udraaber Bonald ikke uden
Veltalenhed, som om Samfundet bestod i vore
Huses Mure eller vore Byers Volde, og som om
der ikke overalt, hvor der fødes et Menneske,
var en Fader, en Moder, et Barn, et Sprog,
Himlen, Jorden, Gud og Samfundet. » Han lærer da
sin Samtid, at det første Samfund var en Familie,
og at i Familien er Magten ikke kaaret ved Valg,
men resulterer af Tingenes Natur. Imod den
Lære, at Samfundet er opstaaet ved frivillig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free