Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overenskomst og er Product af en Contract, stiller
han sin, at Samfundet er paabyrdet (obligée) og
Resultatet af en Magt, det være sig Overtalelsens
eller Vaabnenes Magt. Mod den Paastand, at
Magten fra først af har modtaget Loven af
Folket, stiller han den, at der ikke engang existerer
noget Folk, før der er en Magt. Mod den
revolutionære Grundsætning, at Samfundet er
Broderskab og Lighed, stiller han sin
patriarchalsk-despotiske Lære om, at Samfundet er Faderlighed
og Afhængighed. Magten er hos Gud og
meddeles af ham. — Atter her er den energiske
Paaberaabelse af den historiske Virkelighed og dens
Magtforhold slaaende sand, paa samme Tid som
ved en Sophisme uden Mage det legitime Kongedømme
af Guds Naade udledes af Respecten for
Historie og Virkelighed.
Man retter endelig af al Magt et Slag mod
Rousseau’s Opfattelse af Staten som en Contract.
Man fremstillede denne Opfattelse som en
Taabelighed, ja som et forbryderisk Paafund. Og dog
fremgaaer den saa naturnødvendigt som noget af
det 18de Aarhundredes hele Overvurdering af den
bevidste Side i Menneskelivet og Mangel paa Blik
for det Ubevidste. Hvor langt mere retfærdigt
har ikke senere Hegel dømt Rousseau. Han
fremhæver den Fortjeneste hos Rousseau at have
opstillet et Princip, «hvis Indhold var selve Tanken»,
Villien nemlig, som Statens Princip, og bemærker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
