Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magten over hele Menneskeheden, Statens Overhoved
er Magten over alle sine Undersaatter, Familiens
Overhoved er Magten i sit Hus. Da al Magt
er skabt i Guds Billede og stammer fra Gud, er
al Magt absolut. [1]
Man bekjæmper dernæst Rousseau paa det
moralske Omraade. Rousseau havde bestræbt sig
for i Moralen at gjøre «den indre, uskrevne Lov»,
hvorom Antigone taler, til Lovgivningens Kilde.
Han havde sagt: «Hvad Gud vil, at Mennesket
skal gjøre, det lader han ikke Mennesket vide
gjennem et andet Menneske; det siger han det
selv og skriver det i dets Hjertes Dyb.» Hvis
dette nu forholdt sig saaledes, hvad betød saa
Tradition og Autoritet og paa anden Haand meddelte
Aabenbaringer! «Dersom Mennesket», svarer derfor
Bonald, «var nødsaget til at følge denne indre
Lov, vilde det være villieløst som en Sten under
Tyngdeloven; kan det derimod lade være at følge
den, saa behøves her en Autoritet, som kan
gjøre det opmærksomt paa disse Love, og som
lærer det Lydighed imod dem.» Saaledes er da
ogsaa i Moralen Principet fra den indre Følelse
lagt over i den udvortes Autoritet.
Polemiken mod Rousseau gaaer saa vidt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
