Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bonald f. Ex. declamerer Side op, Side ned i
Anledning af Philosophens Opraab til Mødrene
om selv at die deres Børn. Man skulde troe, at
Rousseau her idetmindste havde gjort de strenge
Moralister det tilpas. Intet mindre! Hint Opraab
beviser, at Jean-Jacques har betragtet Menneskene
blot som Dyr. «J. J. Rousseau gjorde det i
Naturens Navn til en Pligt for Kvinderne, selv
at give Die til deres Børn, ganske som Dyrenes
Hunner gjøre det og af samme Aarsag ... Fædrene
og Mødrene, der af Philosophien kun bleve
betragtede som Hanner og Hunner, betragtede da
Børnene kun som deres Unger.» [1] Og hvorfor
er saa Bonald saa forbitret? Øiensynligt fordi han
frygter, at Rousseau skal berøve Religionen noget
af dens Autoritet ved at udstede et Fornuftbud,
som den ikke direkte har givet. «Rousseau»,
siger han, «har formodentlig troet at gribe
Religionen i at oversee en Pligt; men maaskee har
netop Religionen, der saae videre end han, frygtet
Alt, hvad der kunde tjene unge Ægtefolk som Grund
eller Paaskud til at leve adskilte fra hinanden,
endog blot øieblikkeligt.» Den katholske Kirkes
moderlige Omsorg for Ægtefællernes Lykke og
Menneskeslægtens Formering skal da altsaa ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
