Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatteren lider, bringer ham til at strække og
forvride enhver sand Tanke saaledes, at der bliver
et rent Monstrum ud af den. «Løsningen af
Intelligentsens Problem, siger Bonald, kan gives i
denne Formel: Det er nødvendigt, at Mennesket
tænker sit Ord, før det siger sin Tanke. Det
vil sige, at det er nødvendigt, at Mennesket veed
Ordet, før det siger det, hvilken indlysende
Sætning udelukker enhver Mulighed af, at Mennesket
selv kan have opfundet Ordet.» Der slap det
ud. Saaledes er det, at Bonald naaer til denne
de Reactionæres Yndlingssætning i dette Aarhundrede,
at Sproget oprindeligt er givet Menneskene
af Gud. Man finder den hos os hos S. Kierkegaard
i den Yttring, at det selvfølgelig ikke
gaaer an at lade Mennesket selv have fundet paa
Sproget («Om Begrebet Angest»). Hvorfor ikke?
Fordi Gud har aabenbaret det, fix og færdigt.
Det er mod Lockes og Condillacs sunde
Lære om Sprogets og Ideernes successive
Erhvervelse, at Bonald stiller dette sit Axiom om
Nødvendigheden af Sprogets og Ideernes primitive
Aabenbaring. Paa dette Grundlag hviler hos
ham intet Ringere end Dogmet om Guds Existents,
hvormed alle de øvrige følge. Hvorhen
man end vender sig, man ender altid der. Da
ingen af Restauratorerne have Begreb om
Videnskab, da de alle ere gode Hoveder med den
Dannelse, man faaer i et Jesuitercollegium, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
