Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ikke den videnskabelige Galmandssnak, som
de ikke føre. Philologien opofres ikke mindre
end Politik og Samfundslære paa Timokratiets
Alter. Et mærkeligt Bevis paa Restauratorernes
Sammenhold er det, at Bonald i 1814 lod De
Maistres Værk «Sur le principe générateur des
constitutions politiques» oplægge paany, altsaa
antog sig et Værk, der ivrede mod skrevne
Constitutioner, da han dog ifølge sin Theori om
den direkte Aabenbaring af Ordet var kommen
til den Overbevisning, at ethvert Bud fra de ti
Bud af og nedefter maatte være optegnet sort
paa hvidt. Men Hovedsagen var for ham som
for De Maistre, at Constitutionen ikke gjorde den
moderne Aand nogen Indrømmelse og at Autoriteten
stod uanfægtet af ethvert Frihedspust, saa
tog man det ikke saa nøie med at tage en
principiel Modstander til Indtægt. Skulde man ikke
have lært en Smule Jesuitisme i Jesuitercollegiet!
Ikke nok med, at man selv havde gaaet
deri, man vilde ogsaa have Slægten derhen. Tredie
Del af Bonalds «Législation primitive» behandler
særligt Opdragelsen og er særligt rettet mod
Rousseau’s «Émile». Han kan ikke tilgive denne
Bog at have lært, at man ikke bør give Barndommen
en religiøs Opdragelse. Han citerer (med
hellig Alvor) som Exempel paa de skjæbnesvangre
Virkninger af Rousseau’s Opdragelsestheorier, at
«75 Børn i de sidste fem Maaneder ere blevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
