Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familien i det Øieblik Skilsmisse paa nogensomhelst
Betingelse tilstedes. Nei! Konge, Minister
og Undersaat, Pave, Præst og Menighed, Mand,
Hustru og Barn det er uadskillelige Trekløvere,
dannede i Treenighedens Billede. Som uadskillelige
sikre de Autoritetens og Ordenens store
Grundtanker.
Saa have vi da ved paa mange spredte Punkter
at jage vor Sonde ned og allevegne møde
samme Grundtanke fundet den nye Periodes
herskende Idee. Vi kunne kalde den med mange
Navne: Det er Udvorteshedens store Princip
i Modsætning til den individuelle Følelses og
den personlige Forsknings. Det er Theokratiets
store Princip, Guds Souverainitet i Modsætning til
Folkets, Autoritetens og Magtens Princip i
Modsætning til Frihedens, Menneskerettighedernes
og de solidariske Pligters Principer. Og naar vi nu
kaste et Blik ud over Menneskelivets forskjellige
Cadrer, saa træffe vi ogsaa der overalt samme
Løsen og samme hvide Fane. Ideen afpræger
sig paa alle Omraader.
I Staten bevirker den, at Retsprincipet viger
for Magtprincipet, der saa bestemmes som
guddommelig Magt og bliver til Kongedømmet af
Guds Naade. I Samfundet fortrænger den
Broderskabets Idee og erstatter den med et halvt
patriarchalsk, halvt tyrannisk Faderforhold,
ligesom Lighedens Idee viger for Afhængighedens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
