- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
124

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det Forsvar for Christendommen, som her
leveredes, var af en hidtil ukjendt Art, fordi
det henvendte sig til Følelsen og Indbildningskraften,
ikke til Intelligentsen og Troen. Skriftet
synes ligesom overbevist om, at Intelligentsen
nu var antichristelig og Troen forsvunden.

Forfatteren selv havde faa Aar i Forveien
været Fritænker, ja Materialist. I en ham
tilhørende Bog fandt Sainte-Beuve efter hans Død
Randbemærkninger tilføiede med hans egen Haand,
der levere Beviset derfor. Ved disse Ord «Gud,
Materien og Skjæbnen er Eet» har han tilføiet:
«Det er mit System, det er det, jeg troer paa.»
Hvor der i Texten staaer følgende Raisonnement:
«Du siger, at Gud har skabt Dig fri. Det er
ikke Spørgsmaalet: Har han forudseet, at jeg
vilde falde, at jeg evigt vilde blive ulykkelig?
Ja utvivlsomt. I saa Fald er Eders Gud kun
en frygtelig og absurd Tyran» har han i
Margenen sat: «Denne Indvending er uigjendrivelig og
styrter det hele christelige System fuldstændigt
overende. For Resten troer Ingen mere derpaa.»

Dette er Chateaubriands Ungdomsstandpunkt,
men hans Moder døer og efterlader den Bøn til
ham, at holde fast ved hendes Tro. «Jeg græd
og troede», siger han.

Selv omvendt eller halvveis omvendt ad Følelsens
Vei forsøger han nu at paavirke Andre
paa samme Maade. Kunde man ikke mere vente

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free