Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at finde intellectuel Modtagelighed for
Christendommens Dogmer, saa kunde man dog altid vente
Sympathier for dens rørende og ophøiede Poesi.
Det var en original og tidssvarende Idee at
forvandle Apologien til Poetik. Han helliger
Kirkeklokkernes mildt melancholske Klang et helt
Kapitel. Han beskriver den simple Landsbykirkes
idylliske Ro. Han giver Billeder og Lignelser,
hvor man venter Beviser. Bonald brugte det
Udtryk, at i Bøger, der vare et Værk af Raisonnement
som hans egne, viste Sandheden sig som
en Konge i Spidsen for sin Hær paa en Kampdag,
men i Bøger som Chateaubriands lignede
den snarere en Dronning paa hendes Kroningsdag,
omgivet af hvad Pragtfuldt og Yndefuldt
man blot havde kunnet opdrive. Meningen er,
at Chateaubriand snarere vil røre end overbevise.
I Privatsamtale udtrykte Bonald sig iøvrigt mere
ligefrem. Han sagde: jeg gav mine Piller som
de var, han gav sine med Sukker.
Ingen Bog afgiver visselig en bedre Maalestok
for hvor lidet dyb den religiøse Renaissance
var, end denne. Dens Synsmaade er den, som
man er bleven enig om at kalde den romantiske.
Den vender sig mod Fortiden, og da Romantikeren
er et Phantasimenneske, seer han Fortiden i
et phantastisk Lys. Romantikerens Religion er
en Paradereligion, et Redskab for Politikeren, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
