Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand og- Hustru ikke have Børn, er der dog en
Mulighed for at de kunne komme, og da
Ægteskabet kun er grundet for de Børns Skyld, som
kunne komme, er der ingen Grund til at hæve
det. Ægteskabet er for Bonald det eventuelle
Samfund, hvortil Familien som det actuelle
Samfund svarer: «Ægteskabets Formaal, lærer
han, er ikke Ægtefællernes Lykke.» Hvilket
er da dette Formaal? Ægteskabet, svarer han, er
til for Samfundets Skyld. Religionen og Staten
have i Ægteskabet kun de Pligter for Øie, som
det paalægger. Men naar Ægteskabet nu er til
for Samfundets Skyld, hvad er da Samfundets
Formaal? Enhver vil indrømme, at man maa brænde
efter at faae dette Spørgsmaal besvaret. Hvad
svarer da Bonald? Han svarer med en conservativ
Clericals hele rolige Fripostighed: Samfundets
Formaal er dets egen Bevarelse. [1]
Hvilken Lære for alle de Tilhængere af
Nyttephilosophien, der naivt bilde sig ind, at
Samfundets Formaal er dets Medlemmers Lykke og som
ligesaa barnligt have levet i den Illusion, at
Institutioner overhovedet ere til for Individernes
Skyld, at Ægtefællerne f. Ex. ikke ere til for
Ægteskabets Skyld, men Ægteskabet omvendt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
