Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bog og har dog en rent evangelisk Duft.
Velleda har Chateaubriand skrevet som Digter med
sit Genies hele Ild og guddommelige Raseri.
Jeg kan kun give nogle Draaber af Værkets
Saft; man maa saa bedømme hele Frugten efter
dem.
Jeg gaaer lige løs paa Chateaubriands Thesis,
den christelige Vidunderverdens Brugbarhed
for Poesien. Man behøvede intet bedre Bevis
end hans Digt for, at den hele christelige Poesi i
vore Dage er een stor Anachronisme. Jeg tager
først hans Helvede for mig, fordi dette i
Almindelighed er tykkedes Digterne bedre end
Skildringen af de Saliges Tilstand. Enhver kjender
Dantes, Enhver veed, hvorledes hos ham en hel
Hærskare af forvovne Hoveder dukke op af
Rædslernes Vande og Luer, saa kraftigt tegnede, at
de beherske det hele Digt. De iblandt hans
Fordømte, som man bevarer i Erindringen, det
er de næsten overmenneskeligt trodsige og stolte
italienske Adelsmænd fra hans egen Tid, Farinata
for Exempel. Hvad Milton angaaer, da er
som bekjendt ingen Skikkelse lykkedes ham bedre
end hans Satan, og ikke uden Grund har man fundet
Forbilledet til denne i hans Tidsalders energiske
puritanske Rebeller, der selv som overvundne
ikke ophørte at byde Kongemagten Trods.
Enhver Tid digter sin Lucifer i sit Billede.
Chateaubriand’s Oprører er da heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
