Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traditionens Djævel, nei det er en Djævel, som har
gjort den franske Revolution. Saasnart han og
hans Hofstat lukker Munden op, fare alle Stikordene
fra Republikens Tider dem ud af Munden.
Skal Satan holde en Tale til sine Hærskarer, saa
forbauses Læseren ved at høre Toner fra 1790
klinge igjen deri. Efter nogle indledende bibelske
Phraser falder han over i Revolutionens
Frihedshymners Stil, som Chateaubriand ikke har
undseet sig for til Fryd for Efterkommernes
vantrevne Slægt at vrænge efter.
Satan siger: «I Nationernes Guder, I Troner,
I Nidkjære, I uovervindelige Hære af Krigere,
I høimodige Børn af dette stærke Fædreland,
Hæderens Dag er kommet.»
Magnanimes enfants de cette forte patrie, le jour de
gloire est arrivé.
Saa var den franske Litteratur da naaet
saavidt, at Marseillaisen blev lagt i Djævelens
Mund af Landets største Digter.
Og hvad er han saa denne Djævel? En
Gnist af Liv faaer han kun ved at parodiere
Rouget de Lisle. Ellers er han den benløseste
og blodløseste Allegori, som tænkes kan. Se
ham fare ned i sit Rige: «Hurtigere end Tanken
gjennemfarer han hele Rummet, der engang vil
forsvinde [hvilket Tankeexperiment!]; hinsides
Chaos’s brølende Rester naaer han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
