Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grændserne af hine Egne, der ere uforgjængelige som
Hævnen, der dannede dem, forbandede Egne, Dødens
Grav og Vugge, hvor Tiden ikke udgjør
Ordenen, og som endnu ville existere, naar
Universet er bortført som et Telt, der er reist for
en Dag ... han følger ingen Vei gjennem
Mørket, men draget af sine Forbrydelsers Vægt [!]
synker han naturligt ned mod Helvede.» Der
staaer «naturligt»; mig forekommer han naturligst
at minde om Niels Klim. Alle Omgivelserne
i hans Rige ere enten Allegorier, som virke
desmere komisk, jo mere Digteren har villet
forfærde med dem, eller Karrikaturer af
Voltairianerne og Voltaire, der tage sig ud midt i
Epopeen som Stumper af arrige Avisartikler, der
ved en Feiltagelse ere komne ind deri. Døden
skildres: «Et Spøgelse springer frem paa
Tærskelen af den ubønhørlige Port; det viser sig
som en mørk Plet paa Flammerne fra Fængslet
bag det. Man skimter Helvedslysets gule
Straaler i Mellemrummene mellem dets Knokler. Det
er Døden. Grebet af Rædsel vender Satan Hovedet
bort for at undvige Skelettets Kys.» Her
er endnu to andre Dæmoner: «Bundet med
hundrede Knuder af Diamant [!] sidder
Fortvivlelsens Dæmon paa en Trone af Bronze og
behersker Sorgernes Rige; ved Indgangen til den
første Forsal ligger Smerternes Evighed paa en
Jernseng; den er ubevægelig, selv dens Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
