Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et mystisk Bord, og 24 Oldinge, klædte i hvide
Kjortler og med Guldkroner paa Hovedet, sidde
paa Troner ved hans Side. Nærved ham staaer
hans levende Vogn, hvis Hjul spye Ild. «Naar
Folkenes Forventede værdiges at vise sig for de
Udkaarne i et helt og fuldstændigt Syn, saa falde
disse ned som døde for hans Aasyn, men han
udstrækker sin Høire og siger til dem: Reiser Eder
op, I min Faders Velsignede! Seer paa mig, jeg
er den Første og den Sidste.»
Det kunde synes, at om ogsaa denne Gymnastik
den første Gang kan have noget Tiltrækkende
eller Overraskende for de Udkaarne, maa
Fornøielsen ved at styrte næsegrus ned som død
og derpaa faae Lov til at reise sig for at betragte
bestandig det Samme, i meget høi Grad tabe sig
ved Vanen. Men man bør maaskee erindre, at vi
ikke tør anlægge vor endelige Erfaringsmaalestok
paa disse overjordiske Glæder.
Og hermed lade vi Chateaubriand beholde
sit Himmerige. Jeg troer ikke, at det kan
kaldes mindre besynderligt end Parny’s. Eller hvad
er mest besynderligt, at Lammet som hos Parny
kommer brægende ind, eller at som hos vor
Digter de hellige Oldinges Dragter blive hvidnede
i Lammets Blod? Jeg vil imidlertid ikke ophobe
Exempler paa denne Himmels Overnaturligheder,
jeg vil hellere anføre et Par Træk, hvorved den
røber sig som moderne Arbeide. I psychologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
