Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende er det saaledes interessant, at hvor
vildt og vilkaarligt Alt i dette Himmerige end
gaaer til, som kunde det rystes fra hinanden ved
en Nysen, kan Digteren dog ikke undslaae sig
for Paavirkning af den Tid, hvori han lever.
Selv i dette Himmerige er der Naturlove. Der
staaer saaledes udtrykkeligt om de Salige, at de
ynde at lære de Love at kjende, efter hvilke de
tunge Legemer med saa stor Lethed fare
igjennem Ætheren. Dette Træk anticiperer ligesom
Standpunktet i Byrons «Kain». Dernæst er det
i æsthetisk Henseende interessant at see,
hvorledes Chateaubriand paa de Punkter, hvor han
ikke laaner fra Apokalypsen eller Milton, danner
sine Billeder, de Billeder, ved Hjælp af hvilke
han vil give en Forestilling om Paradisets Pragt.
Medens Dante, for at give et Begreb om Himmeriges
Lyshav, tjær til den religiøse Visions
Aabenbaringer, til den mystiske Roses Pragt,
som Rosen i den gothiske Kirke svagt søger at
efterligne, saa nødes den moderne, bereiste, i
positive Erfaringers Verden opfostrede Chateaubriand
til at tye til Indtrykkene fra sine Udenlandsreiser.
De himmelske Buegange sammenlignes
med Babylons Haver, med Palmyras Søiler i
Ørkenens Sand. Da de Salige gjennemile den skabte
Verden, siges der om det Skuespil, der viser sig
for dem: «Saadan viser sig for de Reisendes Øie
Indiens stolte Sletter, Delhis og Cochinchinas rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
