Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
private Sorg svinde ind ved Skuet af de store,
overvældende Ulykker, der knuse hele Folkeslag.
Eudorus siger saa: «Denne Lære syntes at ligge
over min unge Fornuft, og dog forstod jeg den,
medens de andre unge Mænd, der vare med ombord,
vare uimodtagelige for den. Hvoraf kom
denne Forskjel? Af vore Religioner. De vare
Hedninge, jeg var Christen.» Saaledes forsøger
Chateaubriand at hævde den christelige Følelse
denne udsøgte Sands for Naturomgivelserne og
for den Lære, de kunne give, en Sands, som
Hedningen som Hedning skal mangle.
Men nu træffer det sig saa uheldigt for Theorien,
at hele dette Sted ikke er Andet end en
Oversættelse af et berømt, fra Oldtiden opbevaret
Brev fra Sulpicius til Cicero [1], altsaa er forfattet
af en Hedning. Det er da ikke skikket til
Bevis for, hvilke poetiske Følelser Hedningen maa
mangle. Men dette Træk er symbolsk. Saaledes
udgives de positive Religioner bestandig for at
være i Besiddelse af visse overnaturlige
Skjønheder og Egenskaber, der skulle fattes Naturen
som Natur, og dog er alt det i dem, der har
poetisk eller sædeligt Værd, kun afskrevet, kun
oversat fra selve den uforanderlige og uforbederlige
Hedning Naturen. Som Feuerbach sagde det:
Theologiens sande Væsen er Anthropologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
