- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
219

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at ville udaande Kjærlighed over alle mine
Medmennesker og som i Fremtiden kun viser mig
Glimt af Saligheden. O, hvis Menneskene blot
vidste, hvilken Lykke man nyder i Religionen,
hvor vilde de da ikke skye alle andre Bekymringer
end den for deres Sjæl!»

Det er i denne Sindstilstand, at hun kort
efter Slaget ved Jena gjør Dronning Louise af
Preussens nærmere Bekjendtskab. Nedbrudt af
Ulykkerne, som denne var, viste hun sig modtagelig
for Mme de Krüdeners glødende religiøse
Veltalenhed. Denne opnaaede den største
Indflydelse paa hende og gjennem hende paa Kongen.
Jeg anfører som Bevis disse Ord af et langt senere
Brev fra Dronningen til hende. «Jeg skylder
Deres fortræffelige Hjerte en Tilstaaelse, der, som
jeg sikkert veed, vil aflokke Dem Glædestaarer.
Det er, at De har gjort mig bedre end jeg var.
Deres sanddru Tale, de Samtaler, vi have havt
sammen om Religion og Christendom, have gjort
det dybeste Indtryk paa mig.» Med Dronningen
besøgte hun de Syge og Saarede paa Hospitalerne.
Kort derefter traf hun Dronning Hortense, der
ligeledes følte sig stærkt tiltrukken af hende, saa
stærkt, at hun endog modtog hende hver Morgen
som sin stadige Gjæst. Umiddelbart derefter
gjør hun Jung-Stilling’s Bekjendtskab. Hans
religiøse Begeistring stemmede med hendes. Hun
begynder nu at give Exempel paa enhver Art af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free