Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
christelig Ydmyghed. I Carlsruhe stiger hun op
til de smudsigste Kvistkamre for at udføre
Kjærlighedsgjerninger. Da hun en Dag paa Gaden
træffer en ung Tjenestepige grædende over at
skulle feie den, tager hun hende Kosten ud af
Haanden og feier for hende. Hun slutter sig nu
til en Præst ved Navn Frédéric Fontaine, der er
bekjendt i Egnen for at kunne gjøre Mirakler,
og træder gjennem ham ligeledes i Forbindelse
med en ekstasisk Bondepige, Maria Kummrin, der
stod i stadig Forbindelse med Serapher og Cheruber
og som i sine clairvoyante Tilstande gav Orakelsvar
og propheterede. Denne Pige spaaede Mme de
Krüdener en høi Sendelse i Guds Rige og
betegnede Fontaine, der iøvrigt snart viste sig at være
en ualmindelig Hykler og Slyngel, som hendes
Apostel. Mme de Krüdener skriver da nu med
fuld Overbevisning til sin Veninde: «Tænk at
jeg i Ordets bogstavelige Forstand har oplevet
Mirakler. Du har ingen Anelse om den Lykke,
de føle, der helt give sig hen til Jesus Christus.
Jeg har af hans Godhed og Barmhjertighed faaet
det positive Løfte, at han vil opfylde de Bønner,
jeg retter til ham for mine Slægtninge og Venner.»
Det lader sig ikke nægte, at de Udtryk, hvormed
hun skildrer den nye Flamme i sit Indre,
have en betænkelig Lighed med Udtrykkene for
slet ikke himmelsk Kjærlighed. Om Gud hedder
det: «Hvor skulde jeg kunne sige, hvilken Ømhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>