Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valérie, men Valérie er gift med Greven, hans
Herre og Ideal, og er selv et saadant Indbegreb
af Fuldkommenheder, at det er umuligt at løfte
sine Øine til hende uden med en Respect, der
umuliggjør enhver Attraa. Alexander Stakiew
havde tilstaaet Krüdener sine Følelser, Gustav
tier absolut overfor Manden [1] og meddeler heller
aldrig sin Elskede, hvad han lider. Han tæres
hen af uforstaaet og uudtalt Eskov, og da han
er altfor vel opdragen til at skyde sig, døer han
af Tæring. Hans Stil er denne: «O min Ven,
hvilken Brøde af mig, at have hengivet mig til
en saadan Lidenskab, der maa ødelægge mig.
Men jeg vil idetmindste døe elskende Dyden og
den hellige Sandhed; jeg vil ikke anklage
Himlen for mine Ulykker som saa mange af mine
Lige gjøre; [Hvilket artigt Barn!] jeg vil uden
at beklage mig lide den Smerte, hvori jeg selv
er Skyld og som jeg elsker, skjøndt den dræber
mig. Jeg vil nærme mig, naar den Evige kalder,
betynget med mange Feil, men ikke med Selvmord.»
(II, 63) Denne Gustav er ingen Mand; kvindelige
Forfattere excellere som bekjendt ikke i at
skildre Mænd. De lade dem næsten altid gaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>