Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op i Hensynet til Kvinden. Gustav er som sagt
Skandinav, men vi have ingen Aarsag til at
være stolte af denne Landsmand, som mindst af
alt udmærker sig ved nordisk Kraft. Nationalfarven
i Bogen indskrænker sig da ogsaa mest
til den fællesgermaniske Sentimentalitet, i hvilken
Skildringen er neddykket og til en Del svenske
Navne, der naturligvis paa det Pudsigste ere
stavede forkert. Saaledes foranstalter Gustav for
Valérie i Venedig en Fest, hvis Decoration skal
minde hende om hendes Ungdomshjem blandt Birke
og Graner. Med Overraskelse udbryder Valérie
ved Synet: «Ah! c’est Dronigor.» Med nogen
Møie udfandt jeg, at dette skal være
Dronninggaard. — Særligt svensk kan Gustav ikke
kaldes. Hvad der er smukt i Skildringen af hans
Charakter, det er det Skjær at den forste
Ynglingealders humanitære Sværmeri, som er udbredt
over hans Tilstaaelser. Er det ikke smukt og
følt, naar han, der troer at hæve iagttaget, at hos
de fleste Mennesker afløses Kjærlighedens Periode
af Ærgjerrighedens, siger, at den Hæder, de
Andre ønske sig, ikke er den, der har foresvævet
ham som attraaværdig: «Den Hæder, jeg har
drømt om, beskjæftigede sig med Alles Lykke, som
Kjærligheden beskjæftiger sig med en enkelt
Gjenstands Lykke. Den var en Dyd hos den, der bar
den i sit Bryst, inden Menneskene rundt omkring
ham kaldte den Hæder.» Og han tilføier: «Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
