Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taber en Del af sin Overjordiskhed. Man føler
sig, som var man steget ned fra den syvende
Himmel og følte atter Grund under sine Fødder.
Saa følge da Scener som de i Valérie, Selvmordsplaner,
der blive til Intet, Nætter tilbragte i ømme
Samtaler paa hver sin Side af en lukket Egedør.
Det Pinlige, det Anstødelige og Unaturlige ligger
kun i al den Opmærksomhed, som atter i denne
Kjærlighedshistorie uafbrudt er henvendt paa, at
de Elskende blive deres Løfter tro og at intet reelt
Kjærlighedsforhold kommer istand imellem dem.
En eneste Gang, da der synes at være virkelig
Fare paafærde, ankommer — hvem? ingen anden end
den ærværdige Olding Hr. Bonald, hvis Theorier
om Kvinden og Ægteskabet vi kjende, netop i
det afgjørende Øieblik i Visit hos Julie Kl. 12
om Natten og oplever saaledes ikke denne Sorg
at see sine Disciple som Rebeller mod Ordenen.
Saatidt Julie beklager Raphael, svarer han
resigneret med Udbrud, i hvilke han sammenligner
hende og sig med Abailard og Héloise. «Har
jeg nogensinde syntes at begjære Andet end at
turde dele denne Lidelse med Dig? Gjør den
os ikke begge til frivillige og rene Ofre? Er
dette ikke det Kjærlighedens evige Brændoffer,
som fra Héloises Tid indtil os maaskee aldrig
var bleven frembudt til Skue for Englene.»
Naar man efter at have studeret «Raphael»
atter læser Lamartines Meditationer til Elvire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
