Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vaklende Broder. Digtet er helliget «M. Alph. de
L.»; allerede Ordet Harpe maatte lede Tanken
hen paa Lamartine. Man finder her i mere
kunstneriske Former og med større Dannelse den samme
aandelige Bevægelse, der hos os aabenbarer sig i
Grundtvigs tidligste Digte.
Men denne Opposition mod Fortiden fører
os til et Punkt, der fordrer nogen Dvælen,
nemlig den nye Skoles Stilling til Autoritetsprincipet
i Litteraturen, der jo netop fordrede Respect
for Fortiden, dens Mænd og dens Former.
Jeg har før bemærket [1], at Franskmændenes
store politiske og sociale Revolution ikke havde
strakt sig til den litterære Form. Hvad Litteraturens
Former angaaer, var der ingen Nødvendighed
for at gjenoprette Autoritetsprincipet; thi
her var det aldrig blevet fældet. Paa intet Punkt
ere Franskmændene mindre revolutionære end paa
det litterære Omraade. Det franske Akademi er
den eneste Institution i Landet, der har holdt sig
fra Richelieus Dage til vore, og den har holdt
sig med samme Navn og samme Formaal, ja med
samme Medlemsantal. I Litteraturen kaldtes
Autoritetsprincipet Klassiciteten, og langt fra at
svækkes ved Revolutionen havde Klassiciteten
snarere vundet ny Styrke under den. Revolutionen
er en klassisk fransk Tragoedie. Som alle andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
