Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den gjenfødes ligeledes i Litteraturen ... Ligesom
Revolutionen udgik fra Skrifter, saaledes er den
nuværende Litteratur det anticiperede Udtryk
for det religiøse og monarchiske Samfund,
der uden Tvivl vil opstaae af hine Ruiner.» Hugo
skuffede sig: hin Litteratur var netop det
nøiagtige Udtryk for Samtidens Aandsliv, og de
litterære Reformforsøg, som vakte saa stor
Bekymring, i Virkeligheden Forløbere for en litterær
Omvæltning. Thi de knækkede Troen paa Autoriteten
som Autoritet, det vil sige paa Boileau.
Fra det Øieblik af, det engang var opdaget, at
der var Pletter selv i denne Sol, kunde Tvivlen
ikke indskrænkes til de faa Punkter, paa hvilke
den først beskedent og forsigtigt havde vovet sig
frem. Den litterære Tradition var et Princip;
det var at antage eller at forkaste. I Hugos
næstsidste Fortale til Oderne fra 1826 føler man,
hvorledes hans Reflexion, der bestandig dreier sig
om hint Tidens Yndlingsbegreb «Ordenen», er
ifærd med at drive ham bort fra de litterære
Kyster og ud paa det aabne Hav. Han har her
opdaget, at Ordenen dog er noget Andet end den
Regelmæssighed, der opnaaes ved Tugt og Tvang.
Med en Sammenligning, der ligger nær for en
Yngling, der som han er opdraget i Nærheden af
Versailles med Chateaubriands Skildringer af
Nordamerikas rige Landskaber som Barnelæsning,
tænker han sig Haven i Versailles med dens i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
