Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkes at overbevise mig om, at en Kjendsgjerning,
jeg fornemmer, ikke er til. Al Trøst, jeg kan
modtage, bestaaer da i det Godtkjøbsraad at gjøre
Dd af Nødvendighed ... Jeg attraaer kun
Glemsel i enhver Betydning af dette Ord, og give
Gud, at jeg kunde glemme mig selv!»
Under saa smertelige Fødselsveer fødtes hos
Lamennais Troen paa hans religiøse Kald. Han
overvandt sin Fortvivlelse; han, der altid maatte
være Noget helt, om dette end var nok saa
forskjelligt fra hans foregaaende Standpunkt, blev
helt og med hele sin Sjæl Præst. Han følte sig
i den Grad som saadan, at hans første Vredesudbrud,
da Rom i 1832 lod ham i Stikken, var
dette: Jeg skal lære dem, hvad det vil sige at
udæske en Præst! Han havde en stærk Sjæl og
en snever Aand, han var født Partimand, skabt
til voldsomt og blindt at tage Parti, til med
lidenskabelig Kjærlighed og veltalende Had at forfægte
hvad han i Øieblikket ansaa for den absolute
Sandhed. Da han derfor mødes med Tidsalderens
herskende Idee, bliver han en Stridsmand for den
som ingen anden, den ivrigste, den consequenteste,
den sandhedskjærligste og mest uforfærdede
Forfægter af det absolute Autoritetsprincip og den
absolute Underkastelse, det fordrer. Han, der
selv under saa smerteligt et Sindsoprør havde
nedlagt Fornuft og Selvbestemmelse i Kirkens
Hænder, han den nykatholske Skoles eneste virkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
