Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geistlige, synes ligesom ikke at ville unde de
andre Mennesker bedre Livsvilkaar, end han selv
har kjendt. Naar han i et Sprog, der gjemmer
Stormen i sig, forkynder Myndighedens og
Lydighedens Evangelium, føler man hos ham endnu
mere end hos nogen Anden den personlige
Lidenskab mætte sig i den almindelige Fordring og
mærker, hvorledes Jeget ligesom hævder sig selv
ved, da det selv een Gang for alle har maattet
boie sig under Autoriteten, nu at knække og bøie
alle de andre Individers Villier og Tanker under
den Regel, som det gjør til sin, idet det optræder
som dens Organ.
Voldsom og haardnakket selvstændig som han
var anerkjendte han i den egne Leir sandelig
ingen Autoritet. Hans Udtalelser om Skolens
øvrige Førere afgive en smuk Blomstersamling af
Haansord. Om Bonald f. Ex. en Passage som
denne: «Stakkels Menneskehed! — Jeg veed ikke
hvorledes i Anledning af Ordet «Menneske» Hr.
de Bonald falder mig ind. Overgangen er brat.
Man siger, at det stakkels Menneske i den senere
Tid er bleven yderligt aandssvækket.» Om
Chateaubriand: «Kongen og han, han og Kongen, det
er Frankrigs hele Historie ... Men begriber ikke,
og han mindre end Nogen, at Europa kan
undvære hans Talenter. Han spaaer, at det vil
bekomme Europa ilde.» Om Frayssinous, der som
Gallikanismens Høvding var hans Modstander: «De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
