Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
über die Religion an die Gebildeten unter ihren
Verächtern». Begge Bøger ere rettede mod samme
Gjenstand, den hos de Dannede herskende
almindelige Ringeagt og Ligegyldighed for
Religionen. Begge forsøge nu, da Troen er slappet, at
gjenopbygge Religiøsiteten paa et nyt Fundament.
Men her er det, at Nationalitetsforskjellen hos
Forfatterne kraftigt bryder frem. Den sentimentale
og inderlige Schleiermacher seer ingen anden Frelse
for Religionen end den med Opgivelse af alle dens
Udenværker at føre den tilbage til dens egen
inderste Kjærne, Individets rent personlige Følelse.
Han forsøger at gaae tilbage til Menneskelivets
Grund, til det Dyb, hvorfra saavel Erkjenden som
Handlen oprinder, til det personlige Livs inderste
Kilder. Han opfordrer sin Læser til at gjøre sig
Rede for den Sjælens primitive Tilstand, i hvilken
Jeget og Gjenstanden smelte sammen, og hvor
der følgelig endnu ikke er Tale hverken om
Anskuen af Gjenstanden eller om Fornemmen af et
fra Gjenstanden forskjelligt Selv. Han betegner
den som en Tilstand, man hver Gang oplever og
dog ikke oplever, da det hele Liv bestaaer i dens
uophørlige Ophøren og Venden tilbage. Den er,
siger han, flygtig og usynlig som den Duft, der
udgaaer fra beduggede Blomster og Frugter, kydsk
og zart som et jomfrueligt Kys og hellig og
frugtbar som en Brudgoms Favntag, ja den er ikke
blot som alt dette, men alt dette selv; thi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>