Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antager ham for moderat, hvorfor? Fordi man har
gjort Dem opmærksom paa noget Koldt hos ham,
som De antog for Moderation, og saa var det
kun størknet Had.» Det er Tonen i hans Breve.
Men ligefuldt laa der i hans kraftige og blindt
ikke fremfusende, men fremfarende Sjæl det Stof,
hvoraf en Stridsmand uden Mage for Kirkens
absolute Autoritet lod sig danne, rigtignok som det
til Slutningen viste sig en Stridsmand, der bedre
forstod at paatvinge de Andre Disciplinen end selv
at lade sig disciplinere til hvad hans redeligste
Overbevisning maatte forkaste.
I Tiden fra 1817 til 1823 udkom da i Frankrig
et Værk, der i alle disse Aar formaaede at
sætte Sindene i Bevægelse og som blev omstridt
i en heftig Polemik, ja hvis Forfatter mellem 2det
og 3die Bind maatte tage Ordet til sit Forsvar;
det var Bogen «Essai sur l’indifférence en matière
de religion» af Abbeden de la Mennais. I dette
Værk samler Restaurationsperioden ligesom for
sidste Gang sine Kræfter til et Hovedslag. Her
træffe vi alle Tidens ledende Principer udtalte
med en Bestemthed og med en sidste Consequents,
der ligesom tyder paa, at Omslaget er nær.
Ved sin Aandsretning ja ved selve sin Titel
danner dette Værk en interessant Parallel til det
Skrift, hvormed i Tydskland den religiøse Renaissance
i det 19de Aarhundrede indlededes: Schleiermachers
(i Aaret 1799) udgivne berømte «Reden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
