Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine fire tykke Bind, hvis skrækkeligt hullede
Tankegang er denne:
Hvad det for os Mennesker gjælder om, er
at finde et ufejlbarligt Kjendetegn paa hvad der er
sandt og usandt. Hvad vi søge er Vished. Men
hvor skulle vi finde den? Af vore Sandsninger
kunne vi ikke udlede den; thi vore Sandser
bedrage os, siger Lamennais. At de selv indbyrdes
rectificere de Illusioner, som de fremkalde hver
for sig, er et Factum, han ikke omtaler. Vi ere
efter hans Anskuelse saa meget mindre visse paa,
at der existerer et nødvendigt Forhold imellem vore
Sandsninger og Tingenes Realitet, som vi ikke
engang ere sikre paa vor egen Existents. Hvorledes
vi, ifald vi ikke ere sikre paa den, overhovedet
nogensinde kunne blive sikre paa nogetsomhelst
Andet, er et Spørgsmaal, han ikke besvarer.
Følelsen, den indre Overbevisning om en Tings
Evidents, skal være ligesaa skuffende som
Sandsningen. Den uovervindelige Styrke, hvormed
et Princip paatvinger sig vor Aand, afgiver
jo intet Bevis for, at dette Princip er sandt.
En Vildfarelse er altid mulig. At man meget
vel i Almindelighed kan indrømme sin Feilbarhed
og ikke desmindre ansee sig for vis paa Sandheden
i en Mænde af enkelte bestemte Tilfælde, bliver
selvfølgelig ikke berørt. Nu kommer Touren til
Forskningen. Det paastaaes, at den fører til
Tvivl om Alt, at de høieste Axiomer ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
