Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at forberede og fremskynde de sidste Nedbrydninger,
som maae gaae forud for den sociale
Gjenfødelse, og uden hvilke denne enten vilde
være umulig eller dog ufuldstændig; derfor har
Gud givet ham i Hænderne paa Mennesker, der
staae saa lavt, som det overhovedet er muligt
at staae; æresyge, gjerrige, fordærvede som de
ere, paakalde de i deres fæiske Raseri Tartarerne
for i Europa at oprette hvad de kalde Ordenen.»
Er det ikke et mærkværdigt Træf, at ogsaa
Lamennais skal ende med at støde an mod dette
Ord, der saa fuldstændigt havde opbygget den
hele Generation. Som Victor Hugo under sine
Forsøg paa at hævde Smagsautoriteten tilsidst føler
sig tvungen til at kritisere og udvide Begrebet
Orden, saaledes nødes Lamennais under sin Kamp
for Katholicismen til det Samme. Med hvilken
Vemod og hvilken Lidenskab skildrer han ikke
i sine Breve den Corruption, han har fundet
blandt hine «Ordenens» Piller i Rom:
«Katholicismen var mit Liv, fordi den er
Menneskehedens Liv; jeg vilde forsvare den, jeg
vilde drage den op af den Afgrund, ned i hvilken
den hver Dag synker dybere, Intet var mere
let. Bisperne have fundet, at det ikke var dem
tilpas. Saa stod da Rom tilbage. Jeg reiste
derhen, og jeg saa den infameste Kloak, der
nogensinde har besudlet menneskelige Blikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
