Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tarquiniernes kjæmpemæssige Afløbsrende vilde være
for snever for saameget Skarn. Der hersker
ingen anden Gud end Egennytten; man vilde der
gjerne sælge Folkene, sælge Menneskeslægten,
sælge de tre Personer i den hellige Treenighed,
hver for sig eller alle under Et, for et Stykke
Jord og for nogle Piastre.»
Saaledes viste sig paa nært Hold for Lamennais
den Magt, til hvis mest uforfærdede
Ridder han havde gjort sig. Hvad Under at han
skiftede Front! hvad Under at han ligesom de
gamle Saxeres hedenske Præster, med hvem
Renan har sammenlignet ham, selv med et sikkert
rammende Øxehug nedhuggede den Guddom, til
hvis Alter han havde kaldt den modstræbende
Verden!
Dog interessantere endnu end dette Klarsyn
paa et enkelt Punkt ere de Glimt af en høiere
Erkjendelse i Almindelighed, der nu spores i
Lamennais’ Breve. Indtil nu havde han søgt den
absolute Sandhed, og det var Autoriteten, der
skulde garantere ham denne. Nu naaer han med
Et til Relativitetsideen, den Idee, som grundigst
og fuldstændigst gjør det af med Autoritetsprincipet:
«Jo ældre jeg bliver, des mere undrer jeg
mig over at see, at de Meninger, der have
dybest Rødder i os, afhænge af den Tid, hvori vi
have levet, af det Samfund, hvori vi ere fødte,
og af tusinde ligesaa forbigaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
