Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Fælles Træk af Tidsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
18de Aarhundrede havde behersket de høiere
Samfundsklasser. Den klassiske Retnings sidste Digter
Pope skulde snart ikke mere staae som Mester
for den unge Slægt. Man ruskede den lille Mand
i hans zirlige Paryk og traadte i hans Haves
velordnede Bede. Og nu saaes det ret, hvilken
mægtig Reserve den britiske Folkeaand besad i de
friskere af Culturen uudtømte Kongeriger, der laa
afsides fra det politiske Livs Midtpunkt. Irland,
der i det 18de Aarhundrede havde frembragt en
Tænker som Swift og en Skribent som Goldsmith,
sad inde med en Skat af deilige Melodier, der
saasnart en stor lyrisk Digter laante dem Ord,
lød fra alle syngende Læber i Europa. Waliserne
samlede og udgave deres gamle Digtninge og i
Skotland, til hvis lavere Samfundslag de engelske
Fabrikarbeideres kuede Levevis endnu ikke var
trængt hen, og hvor det af sin Fortid og sin
Hjemstavn stolte Folk fastholdt sine Folkesange,
sin Overtro og sin politiske Særaand, dukkede i
Slutningen af det 18de Aarhundrede Macphersons
Ossian op som en Protest mod al forstandskold og
regelret Kunstdigtning. Dens Indflydelse var lige
stor paa Alfieri og Foscolo i Italien, paa Herder
og Goethe i Tydskland og paa Chateaubriand i
Frankrig. Saa følger i England Percy’s Samling
af de engelske Folkeviser og i Skotland Walter
Scotts Samling af gamle skotske Ballader. Men
mellem disse to ligger en af hine litterære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
